Foreningens skydebaner
Adresser
15 meter banen
Foreningens historie
På generalforsamling den 6/2 1974 stiftede en kreds af interessenter Pandrup Kommunes Skytteforening.
I løbet af foråret og sommeren blev der arbejdet på at etablere lokaler og baner i Jetsmarkhallens kælder, således at alt kunne være klar til indvielse. Den nøjagtige dato for indvielse husker jeg ikke, men det var i begyndelsen af efteråret. Jeg mødte op en af de første aftener og blev medlem af foreningen, hvilket jeg i øvrigt har været siden.
Det var en periode med masser af aktivitet og medlemmer, 110-120, så det krævede noget tålmodighed af skytterne bl.a. på grund af den lange ventetid. På det tidspunkt var der ikke direkte adgang mellem klublokale og skydebane. Klublokalet lå i øvrigt der, hvor bokseklubben nu har trænings lokale, derfor måtte skytterne
sidde udenfor skydebanen og vente. Jeg tror, jeg havde været medlem i en til to måneder, da jeg en aften blev spurgt, om jeg ikke ville hjælpe lidt til ved “kassen”. Og før jeg vidste af det, var jeg rodet ind i forenings arbejde til op over begge ører. Jeg mener, der gik et par år, inden jeg blev medlem af bestyrelsen og et til to år efter
formand for foreningen – denne post bestred jeg i fire år – hvorefter jeg mente, at der skulle nye kræfter til.
I begyndelsen af foreningens virke var der træning 2 gange om ugen og kun med gevær. Det var først efter et par år, at der blev indkøbt 2 stk. pistoler, High Standard model Military. De trænger dog efterhånden til at blive skiftet, for de er stadig i brug i foreningen.
Jeg blev straks varm på pistolskydning og har faktisk ikke skudt med andet siden. Jeg anskaffede dog min egen pistol i 1980, en High Standard model Victor, til den nette sum af kr. 1600,00. På grund af det store medlemstal og dermed tidspres, kunne vi pistolskytter ikke få lov til at skyde en hel serie, vi måtte nøjes med
samme antal skud som geværskytterne. Det er der dog rådet bod på siden. Der var træning 2 gange om ugen,både gevær og pistol sammen, det gik helt fint. På det tidspunkt havde jeg ingen små børn, så der var masser af tid, både til træning og forenings arbejde, hvilket resultaterne også bar præg af. Det er gået ned ad bakke lige siden.
I en årrække havde vi fugleskydning på programmet – Arne Møller – Al-sport havde fabrikeret en “fugl” til formålet. Han ville gøre det godt, så den blev lavet i egetræ og de forskellige plader i messing. Pladerne var bundet fast med pianotråd – jo det var stærke sager – men, men, men, desto hårdere materiale, jo lettere går det i stykker. Jeg tror ikke der blev skudt 25 skud, så var alt skudt i smadder. Året efter blev fuglen lavet i masonit på spånplader og derimellem en metalplade.
Desuden havde vi købt patroner med reduceret ladning – vi var nær aldrig blevet færdig. I forbindelse med fugleskydningen blev der solgt lodsedler,således at den, der havde skudt en plade ned, trak et nummer. Man kunne på den måde vinde en præmie i fugleskydningen uden at deltage.
Leif Søborg Madsen, formand
1976-81
De Danske Skytteforeninger
De Danske Skytteforeningers formål er »ved skydning som idræt og andet kulturelt virke at fremme det folkelige forenings arbejde«.
Hovedkvarteret ligger i Vingsted mellem Vejle og Billund, hvor DDS har Nordeuropas største og mest omfattende skydebaneanlæg.
Organisatorisk er DDS bygget op med 15 amtsforeninger, som tilsammen
har cirka 870 skytteforeninger som medlemmer.
Pandrup Skytteforening hører under DDSNordjylland. Foreningsnummer 416.